Kim Petras: Overgang til mainstreampop med blandede resultater
Efter en 15-årig rejse udgiver popartisten Kim Petras endelig sit debutalbum, "Feed the Beast". Med en støt fremgang i musikindustrien har hun fået opmærksomhed for sine nostalgiske tyggegummi-pop-singler og edgy Halloween-tema-mixtapes.
Tidligere i år opnåede Petras en betydelig milepæl som den første transkunstner, der havde et nummer XNUMX-hit med sangen "Unholy", et samarbejde med Sam Smith.
Hendes vej til succes har dog ikke været uden kontroverser. Især på grund af hendes fortsatte samarbejde med produceren Dr. Luke, som har været udsat for anklager om seksuelle overgreb og misbrug.
På trods af tilbageslag og lækkede albums er Petras fortsat fast besluttet på at præsentere sit mest personlige arbejde til dato.
Petras beskriver "Feed the Beast" som en afvigelse fra hendes tidligere personas og et mere personligt udtryk for sig selv.
Nogle lyttere føler dog, at albummet bevæger sig længere væk fra Petras unikke kreative identitet. At miste den fængslende charme, der gjorde hendes tidligere epoker behagelige og ukonventionelle.
Det nye materiale henter tung inspiration fra 90'ernes house og Europop, der sigter mod en radiovenlig lyd.
Den førende single, "Alone", med et afdæmpet gæstevers fra Nicki Minaj, sampler Alice Deejays hit "Better Off Alone" fra 1999. Inkorporerer fældeelementer, som nogle finder unødvendige.
Igennem hele albummet er der en følelse af at følge de nuværende trends for potentiel radio- og TikTok-succes. Hvilket udvander Petras' trendsættende omdømme.
Du kan også lide: De 10 bedste kunstnere nogensinde
Kim Petras Hits og Misses
Selvom albummet måske mangler den samme gnist som Petras' tidligere arbejde, er der stadig nogle iøjnefaldende øjeblikke. Den solbeskinnede bop "Coconuts", udgivet det foregående år, forbliver underholdende.
"Revelations" inkorporerer et strejf af 80'er-guitar og hylder Petras' uhyggelige-pop-rødder i omkvædet.
Blandt albummets eksplicitte numre skiller "Sex Talk" og "Hit It From the Back" sig ud for deres direktehed og humor. "Minute" leverer den sårbarhed, Petras lovede.
En ligefrem kærlighedssang, der udtrykker ønsket om, at nogen skal blive lidt længere. "Uh Oh" fastholder den klassiske Petras-feststemning, men overordnet falder den pladask i forhold til resten af albummet.
Mens albummets svagere sange stadig har dansegulvspotentiale, ser det ud til, at Petras overgang til mainstream popsucces er sket på bekostning af hendes særegne kunstneriske personlighed.
Hendes ægte passion for popmusik er stadig tydelig, men de fremadstormende og utraditionelle egenskaber, som oprindeligt tiltrak fans, er blevet dæmpet.
Da Petras stræber efter at etablere sig som en Top 40 popstjerne, er hendes engang så freakiske identitet blevet tæmmet. Det er stadig at se, om denne transformation vil have en varig indvirkning, eller om hendes unikke ånd vil dukke op igen i fremtiden.
Kim Petras, en voksende popartist, udgiver sit længe ventede debutalbum, "Feed the Beast", som viser et skift mod mainstream pop-lyd.
Selvom albummet stadig indeholder fornøjelige øjeblikke og danseværdige numre, mister det noget af den excentricitet og magnetisme, der fik Petras til at skille sig ud i hendes tidligere værker.
